Niels Olsen

  Dåbsnotater:

Niels Olsen født d. 10. april 1825 i Ravneberggyde, Ubberud og hjemmedøbt d. 15. april 1825 forældre: husmand i Ravneberggyde Ole Poulsen og Karen Margrethe Jørgensdatter

  Begravelsesnotater:

Husmand og aftægtsmand hos sin søn Johan Gerhard Klement Rømer Olsen i Nymarkshuset, Ravneberggyde, Ubberud sogn. Født d. 10. april 1825, søn af Ole Poulsen og hustru Karen Margrethe Jørgensdatter samme sted
Gift med Doris Sofie Dupon. Sidste fælles bolig samme sted 68 år

  Om Niels:

1. LifeSketch: Snedker. ⁴

Brd. Olsen: 1817-1901, Ravnebjerg, Sanderum Sogn, Odense, Odense Amt ⁵

Om brødrene Olsen.
Hans Olsen, bøssemager, 1817 -1901 og Niels Olsen, snedker, 1825 - 1894. Ravnebjerggyde pr. Ubberud sogn. Matr.nr. 5a af Ravnebjerg.
Som så mange andre dengang kom de ud af en større søskendeflok i det her tilfælde 8, som så snart de var store nok måtte hjælpe til på husmandsstedet.
Den lokale rytterskole lå ca. 1,5 km væk, så de havde ikke langt til skole. Her gik de hver anden dag i følge den ny skolelov af 1814. De blev undervist af stedets skoleholder i læsning, skrivning, regning og religion. I starten foregik skrivningen i en form for sandkasse, hvor man skrev bogstaverne med en pind, senere hen foregik det på en lille skiffertavle med en griffel. Skriften var de gotiske bogstaver. Religion var et vigtigt fag. Her var megen udenadslære fra Luthers Katekismus.
Efter konfirmationen var det almindeligt, at man kom ud at tjene ved landbruget. Men de to brødre bor stadigvæk hjemme i 1840 i flg. folketællingen.
Hans bliver gift d. 23. aug. 1845 og er nok på det her tidspunkt flyttet hjemmefra til Ravnebjerg matr. 39 i flg. folketælling af 1960.
Niels bliver gift 13.dec.1851 i Odense. Han overtager fødehjemmet og i folketællingen fra 1855 bor der nu i huset i Ravnebjerggyde udover Niels hans kone, Doris Sophie Dupont, deres 2 små børn samt Hans og Niels's forældre, Ole Povlsen og Karen Margrethe Jørgensen, som er på aftægt.

Det er en begivenhedsrig periode af Danmarks historie, som Hans og Niels har levet i, selv om de sikkert ikke helt har vidst hvad de enkelte begivenheder medførte siden hen. På det her tidspunkt er bondesamfundet så småt begyndt at ændre sig til et industrisamfund. Især i de små landsbyer, som lå nær ved landets købstæder kunne det mærkes. Vandringen fra land til by var i fuld gang. Ubberud beliggenhed kun 8 km fra Odense og på hovedlandevejen over Fyn samt åbningen af jernbanen over Fyn i 1865 har betydet, at de enkelte familier ikke længere boede inden for en radius af 2 til 3 sogne. De to brødre har uden tvivl oplevet hvordan jernbanen blev bygget kun 4-5 km fra Ubberud. På landevejen kom der mere og mere trafik bestående af hestetrukne køretøjer, men af og kunne man også opleve de første væltepetere komme forbi. I Odense holdt Det Fynske Livregiment til og det har måske også haft en betydning for håndværket som bøssemager.
Følgende større begivenheder som de to brødre har oplevet:
1814 Ny skolelov almuens børn kommer i skole.
1851Det første danske frimærke
1853Danmarks riges grundlov. Koleraepidemi i København 4700 mennesker omkommer.
1864Krig mod Preussen. Danmark mister Sønderjylland. Grænsen går syd for Kolding.
Det første danske udendørs fotografi stammer herfra.
1865Jernbanen over Fyn indvies.
1866Peters Jul udkommer for første gang.
1872Slaget på fælleden i København.
1882Det første andelsmejeri indvies.
I anden halvdel af 1800-tallet grundlægges flere af Danmarks store virksomheder, hvoraf flere stadig eksisterer i dag. Håndværksmestre i de store byer specialiserer sig i at massefremstille produkter, som kan sælges i de store byer til de voksende befolkninger. Der grundlægges bl.a. bryggerier, brødfabrikker, metalfabrikker, møbelfabrikker og konservesfabrikker.
På landet organiserer bønderne sig i andelsforetagener og i byerne organiserer arbejderne sig for at få bedre arbejdsforhold.
Udbygningen af jernbanenettet betyder befolkningen lettere kan rejse væk fra hjemegnen, men lige så vigtigt bliver godstransporten via jernbanen. Tidligere foregik al transport af varer via søvejen til landets havnebyer. Nu bliver det muligt, at transportere varer fra de store byer ud til de lokale stationsbyer.
Om familien Niels Olsen og Doris Sophie Dupont.
Deres 5. barn Hansine Marie Olsen 20 år i 1880 er ansat som tjenestepige på en gård i Knudstrup i Sanderum sogn ikke langt fra hjemmet. I 1883 besøger hun sit fødehjem i Ravnebjerggyden og må fortælle, at hun er med barn. Hun føder en datter 7.1.1884 Petra Marie Jensine Nielsen. I kirkebogen er faren anført som ukendt. Men i en folketælling fra 1880 fra den gård hvor hun var tjenestepige, er der en tjenestekarl som hedder Jens Peder Nielsen 21 år. Det har uden tvivl været skamfuldt for Hansigne og hun er højst sandsynligt også blevet skældt ud af præsten. Hansine må herefter bo hos forældrene med sit "uægte" barn. I 1886 må Hansine endnu en gang gå til bekendelse og indrømme, at hun venter barn nr. 2 uden for ægteskab. Den 23.12. 1886 føder hun barn nr.2. Julie Margrethe Olsen, (min mormor). Ved Julie Margrethe Olsens dåb er faren dog angivet i kirkebogen som Niels Rasmus Jensen, København.
Niels Rasmus Jensen, min oldefar, er tømrer - og karetmagersvend og grunden til at han befinder sig i København er at han er gang med til at emigrere til Amerika. Måske har han fået kolde fødder omkring en "varmblodet kvinde med sydlandske aner (Huguenotter) "og 2 "uægte" børn. Hans mester har desuden givet ham penge til rejsen.

Fortsættelse af historien om Niels Rasmus Jensen kommer senere i beretningen om: Min oldefar og Titanic.
Ole Hagen Olsen.

Titanic: 15. Apr. 1912, New Foundlands Kyst ⁵

Niels Rasmus Jensen.
Min oldefar og Titanic.
af
Ole Hagen Olsen
2015

Niels Rasmus Jensen, karetmager * 13. feb. 1864 i Hårslev sogn, Odense amt. † Forlist med Titanic 15. apr. 1912.
Forældre: Slagtermester, Lars Peder Jensen og Ane Margrethe Jensen.
Børn:
Julie Margrethe Olsen * 23. dec.1886 i Ubberud sogn, Odense amt
Forældre: Ovenstående Niels R. Jensen (ugift) og Hansine Marie Olsen (ugift) * 4. apr. 1859 i Ubberud.
Niels Rasmus Jensen:
Udvandret fra København d. 6. aug. 1887 til St. Ansgar, Iowa, USA, senere bosat 224 east 16. str. Portland, Oregon.
Foruden Julie Margrethe Olsen havde Hansine Marie Olsen allerede en pige i forvejen født uden for ægteskab i 1884. Niels Rasmus Jensen har nok følt jorden brænde under sig. Allerede ved den nyfødte Margrethes dåb d. 6.marts 1887 i Ubberud Kirke, har præsten i kirkebogen anført, at Niels Rasmus Jensens bopæl er i København. I øvrigt gav hans mester ham penge nok til, at han kunne stikke af til Amerika 5 måneder senere.

Rejsen til Amerika.
Rejsen til New York forgik fra København via Kristiania og Kristianssand dengang fra Larsen Plads med Dampskibsselskabet Thingvalla. I det danske udvandrerarkiv står der, at hans bestemmelsessted var Sct. Ansgar i staten Iowa, sandsynligvis fordi Sct. Ansgar på det tidspunkt var endesta-tionen for jernbaneforbindelsen tværs over Nordamerika. Resten af rejsen til Portland over 2000 km (luftlinie), må være foregået med hestetrukne køretøjer

Portland.
Der er flere forhold, der peger på hvorfor, Niels Rasmus Jensen netop bosatte sig i Portland. Portland var på det her tidspunkt omgivet af vidstrakte skovområder. Fra midten af 1800-tallet og til år 1900 voksede befolkningstallet fra 800 til 90.000. Det krævede en kraftig skovhugst i de omkringliggende skove med deraf følgende forarbejdning på de mange af egnens savværker.
Der var således masser af arbejde for en tømrer med bygning af boliger til den hastigt voksende befolkning. Et andet forhold var klimaet. Byen Portland ligger, hvor floderne Colombia og Wilamette mødes i ly af bjergene og i ly fra stormene fra Stillehavet. Klimaet er meget mildt ideelt til frugtavl, noget som Niels Rasmus Jensen kendte fra hans hjemegn, Fyn

1.gang i Danmark
I efteråret 1908 er Niels hjemme i Danmark. I mellemtiden er hans far død i 1894 og moderen lever som enke og bor sammen med en datter og et plejebarn i Søllinge, Svedborg amt.
Niels Rasmus Jensen bor hos sin bror slagter, Hans Chr. Jensen, Eskildstrup pr. Pederstrup St., Svendborg Amt.
Niels R. Jensen kontakter sin tidligere kæreste fra Ubberud, Marie Hansine Olsen. Hun er siden hen blevet gift i 1887 og har udover hendes 2 første børn fået 6 børn med hendes mand, husmand, Anders Zachariassen. De er flyttet fra Ubberud til Hover ved Vejle. Hansine har været enke siden 1902 og hendes og Niels' datter, Margrethe, er kommet ud at tjene som tjenestepige først hos fru Enevoldsen, Fredericiagade 3 i Vejle og siden hen hos en bagermester i Skovgade ligeledes i Vejle.
Niels Rasmus Jensen har muligvis aldrig set sin datter og har han, så er det 21 år siden. Nu vil han se hende igen og det går Hansine med til. Margrethe har altid fået at vide, at hendes far er død for længe siden. Stor bliver hendes overraskelse, da Hansine en dag møder op i bagerforretningen i Skovgade og fortæller, at der står en mand, hendes far, uden for, som gerne vil hilse på hende.
Margrethe har en kæreste, Georg Vilhelm Gertsen, en karetmager fra Lemvig. Han har siden 1902 rejst rundt i Europa for at dygtiggøre sig og opleve den store verden. I 1906 er han tilbage i Danmark og arbejder hos en karetmager i Sandvad ved Vejle. På det tidpunkt går han i sin fritid til gymnastik. Her møder han pigen Margrethe. Men han har dog ikke lyst til at binde sig, han vil igen til udlandet og parret skilles. I 1908 er han stadig ikke vendt hjem. Derfor beslutter Margrethe nu, at hun vil rejse med sin far tilbage til Portland og det til trods for, at hendes far i et brev af 5.okt.1908 opfordrer hende til at tænke sig godt om, inden hun beslutter sig. (brev 2)

Far og datter i Portland.
Far og datter mødes nu på Fredericia station d. 7. oktober 1908 for at rejse via Esbjerg og Southampton til New York. Derefter videre med jernbane tværs over det amerikanske kontinent til Portland. Margrethe kommer nu i huset i Portland. Først hos en jødisk familie men, der trives hun ikke, har hun fortalt. Senere kommer hun i huset hos en familie, hvor hun skal passe en lille dreng. Hendes far genoptager sit gamle arbejde som tømrer. Det vil sige han ejer en virksomhed, som fabrikerer stiger.

Margrethe og hendes kæreste bor nu i hver sin ende af verden og det kunne godt være slutningen på det forhold. Georg, den berejste karetmager, har imidlertid en lillesøster, Marie, hun holder forbindelse pr. brev både med broderen, Georg i Paris og Margrethe i Portland, og det lykkedes hende at opretholde forbindelsen mellem de to.
Det fører til, at Margrethe i 1911 rejser fra Portland via New York til Southampton og direkte videre til Paris, hvor hun forenes med sin tidligere kæreste.
Margrethe og Georg rejser nu tilbage og er i Danmark i maj måned 1911. De beslutter at gifte sig, og der skal være bryllup d. 23. december 1911 (Margrethes fødselsdag.) Vielsen skal foregå i Hover Kirke, hvor Margrethes mor, Hansine Marie Olsen stadig bor.

2. gang i Danmark.
Tilbage i Portland ved Niels R. Jensen godt, at hans datter skal giftes. Han beslutter at rejse tilbage til Danmark. Han er ifølge et brev tilbage på Fyn, hos familien d. 16. december 1911.(brev 3) Han har store forhåbninger om, at han kommer med til datterens bryllup og ser frem til, at han skal føre hende op gennem kirken. I et brev af 22.dec., dagen før brylluppet, ønsker han brudeparret tillykke, og beklager, at han ikke er blevet inviteret. (brev 4)
Det er højst sandsynligt at moderen, Hansine Olsen, har modsat sig, at Niels Jensen skulle med til sin datters bryllup.
Det er imidlertid ikke den eneste skuffelse Niels R. Jensen oplever.
På det her tidspunkt har Niels R. Jensen en drøm om at vende tilbage til Danmark og skabe en tilværelse for de penge, han har tjent i Amerika.
I et brev af 14. marts 1912 (brev 4) fremgår det, at han har besøgt de nygifte, Margrethe og Georg, som nu bor Vestergade 17 i Lemvig. Under besøget har der været tale om, at hans nye svigersøn skulle starte sin egen karetmagerforretning. Niels R. Jensen har tilbudt kompagniskab og indskud af kapital i forretningen.
Skulle det ikke lykkedes, så har han har endvidere forsøgt at købe en karetmagerforretning i Sanderum på Fyn, hvor den tidligere karetmager var død.
Begge dele mislykkes for Niels R. Jensen og hans fremtidsudsigter i Danmark synes at smuldre. Derfor beslutter han, at rejse tilbage til Amerika med Titanic, som står for at starte sin jomfrurejse fra Southampton til New York.
I Eskildstrup hos broderen på Fyn, hvor Niels R. Jensen bor, er der også problemer.
I et brev af 21. marts 1912 til datteren og svigersønnen i Lemvig skriver han, (brev 6) at han nu endelig har besluttet at rejse tilbage til Portland. Han har været i Odense og bestilt 4 billetter til Amerika og betalt 1.439,- kr. og han skal sejle fra Esbjerg d. 6. april for at sejle med Titanic fra Southampton. Hans niece, Karla N.K. Andersen og hendes kæreste, Hans Peter Jensen, og lillebror, den 17-årrige Svend Laurids Jensen, har endvidere besluttet at tage med ham til Amerika.
Endvidere beklager hans sig over at broderen, og især "madammen", som han skriver, presser ham for at få del i de penge, han har tjent i Amerika: "Der er jo ingen ende på hendes tiggeri."
Fakta: en billet til Titanic på 3. klasse kostede svarende til en håndværkers månedsløn brutto. Det beløb som Niels Jensen betalte for de fire svarede til en hel årsløn. For at indvandre til Amerika skulle man i øvrigt selv være i stand til at betale sin billet til Amerika.
Til slut skriver han et afskedsbrev til sin datter og svigersøn afsendt fra Eskildstrup dateret d. 3. april 1912, (brev 8) hvor han skriver, at han nu har pakket og er klar til at rejse d. 6. april med ankomst til Esbjerg kl.4.22 eftermiddag. Han ønsker de unge mennesker en lykkelig fremtid og ønsker, at de må ses igen men, at det næppe er sandsynligt.
Farvel og lev vel.
Det ønskes af Bedstefader Niels R. Jensen
Skriv til mig at, 224 east 16. st. Portland, Oregon.

Den 6.april starter rejsen for det lille selskab fra Pederstrup station via Esbjerg - Harwich til Southampton.
Karla, niecen, har senere fortalt om rejsen." I modsætning til de tre unge, som forventningsfuld så frem til rejsen, var det en trist dag for Niels."
Forståeligt nok, han ved nu godt, at han ikke kommer til at se sine eventuelle børnebørn vokse op. Sejlturen fra Esbjerg varer to døgn, da skibet må sejle for halv kraft på grund af kulstrejke i England. En kulstrejke, som en overgang også truede med en udsættelse af Titanic's jomfrurejse
Efter at ha' overstået søsygen mellem Esbjerg og Harwich og et par dages ophold i London ankommer det lille selskab til Southampton. Alle 4 klarer det obligatoriske lægetjek og er om bord på Titanic d. 10. april. Når man rejste på 3. klasse sov mænd og kvinder hver for sig. Niels, Laurits og Peter deler kahyt i en fire - eller seksmandskahyt forrest i skibet, mens Karla har fået kahyt i den bagerste ende af skibet i en firemandskahyt sammen med to svenske piger og en engelsk kvinde.

Om bord på Titanic.
(Brudstykker af Karla Andersens øjenvidneskildring.)
Karla fortæller: "Titanic oversteg alle mine forventninger. Jeg havde gjort mig mange tanker om det skib, som vi skulle krydse Atlanten med, men var alligevel helt overvældet. Så stort troede jeg virkelig ikke, at noget skib kunne være. Det var vidunderligt, fuldstændigt som en by med gader og butikker. Vi rejste på 3. klasse, men jeg syntes, at der var flot alle steder. Efter den tid kunne der bestemt ikke skabes mere luksus." Hun fortæller videre:" Vi havde nogle dejlige dage om bord. Det var en fantastisk oplevelse at gå rundt på skibet."
Den 14. april sent om aftenen sov mange af passagererne. På 3. klasse havde passagererne strenge ordre om at gå til køjs senest kl. 22. Mange af passagererne fornemmede ikke at Titanic kl. 23.40 ramte et isbjerg. Karla sov også, men vågnede da sammenstødet skete.
"Jeg sov som en sten, men blev vækket ved, at skibet gav nogle mærkelige rystelser, en besynderlig skurrende lyd et eller andet sted nedefra. Lyden forsvandt på samme pludselige måde, som den begyndte. Måske var der tale om en mindre justering. Et nyt skib på sin jomfrurejse. Det kan ikke undgås, at der er et par småting, der skal rettes. Så der var ikke noget at være bekymret over," har Karla sagt om det øjeblik, hvor Titanic ramte isbjerget.

Men en time senere bliver Karla igen vækket. Denne gang af hendes forlovede, Peter. Han fortæller hende, at vandet er begyndt at trænge ind i hans kahyt i den anden ende af skibet og at Karla skal komme op på dækket.
Men Karla var heller ikke bekymret da hun kom op på dækket

"Skibet var sunket sådan, at det stod med næsen helt i vand. Vandet nåede omtrent til den første skorsten. Først da jeg stod på dækket tænkte jeg over, at skibet også hældede til den ene side. Jeg måtte holde i rælingen for at stå fast. Overalt var der mennesker, der hastede op mod dækket. Jeg så ingen skræk i deres ansigter, hvorfor egentlig også? Vi havde jo alle sammen fået at vide, at Titanic ikke kunne synke," har Karla konstateret om situationen på Titanic.
På det her tidspunkt er mange af passagererne fra 1.- og 2. klasse kommet i redningsbådene og kort tid efter kl. 01.25 må Karla også sige farvel til sin forlovede, sin bror og onkel. For der er kun plads til kvinder og børn i redningsbåd nr. 16, som Karla bliver sat ned i.

Ved afskeden har hendes onkel Niels endda overskud til at spøge lidt med sin niece. Mens Peter trøstende siger, at hun skal være en stor pige og gå ned i redningsbåden, siger Niels muntert: "Måske kommer du til New York en hel dag, før vi andre fynboer!"

Karla har fortalt om de første minutter i redningsbåden: "Jeg prøvede at se mine slægtninge, men så dem ikke. Jeg tænkte, at de måske var i en anden redningsbåd. Jeg syntes nok, det hele var forfærdeligt, men jeg var ikke nervøs, hvad ville det have hjulpet? Uden for båden var kun natten og det kolde hav og isbjerge. Der var ikke andet end at blive i båden og håbe, at vi snart blev samlet op,"

Kort tid efter kl. 02.20 oplever Karla, at det mægtige Titanic knækker over i to dele - og synker.

"Pludselig skete katastrofen, før nogen ventede det. Med rædsel hørte vi et fantastisk brag, og det var, som om der opløftede sig et tusindfoldigt angstskrig fra det oplyste kæmpeskib, da det knækkede over på midten. Det kom som et larmende chok for os, da vi pludselig så skibets agterstavn rejse sig lodret i luften. Og ekkoet kom tilbage fra isbjergene. Det skrig sidder i mig endnu. Vi sad som forstenede og så det hele ske," har Karla sagt blandt andet i et efterfølgende interviw

Efter Titanic var sunket kunne Karla og de andre i redningsbåden høre skrigene fra de mennesker, der lå i det iskolde vand. Efter nogen tid forsvandt skrigene.

"Værre end angstskrigene var næsten den åndeløse stilhed, der fulgte efter. Det var forfærdeligt. Og jeg kan ikke beskrive mine følelser, som jeg sad ude i den lille båd på vandet…Det går langt over et menneskes fatteevne at miste så meget på et øjeblik. Ingen græd, vi sad bare forstenede og stirrede ud på det blikstille hav, hvor Titanic lige havde ligget. Det var slet ikke til at tro, hvad vi netop havde oplevet. Som at have været borte fra det hele og pludselig komme tilbage og kun finde en grav Efter en lang nat i redningsbåden bliver Karla og de andre i redningsbåd nr. 16 bjerget af skibet Carpathia, der reddede mange af de overlevende fra Titanic.

Om dagene på Carpathia har Karla siden hen fortalt: "Vi magtede intet og kunne intet sige, da vi blev trukket om bord. Jeg kan ikke forklare, hvordan det var fat med os, men jeg ved, at intet på Titanic tålte sammenligning med, hvad der ventede os, da reaktionen endelig meldte sig et helt døgn efter at vi 6-700 tavse kvinder og børn blev taget op af en fragtdamper. De anbragte os alle i lastrummene og gav os tæpper og stærk spiritus, men pludselig var der overhovedet intet, der kunne trøste eller hjælpe mere. Jeg græd selv utrøsteligt i flere døgn, mens andre overvældedes så tungt af sorgen, at de til sidst ikke kunne stå det igennem. Tre-fire gange blev vi kaldt op på dækket for at se sejldugsbårer blive sænket i havet."

Tre dage senere ankommer Karla til New York kun iført sin kjole med en frakke over og bare fødder i tøflerne. Hun bliver indkvarteret på St.Vincent hospitalet. Hun er fysisk sluppet uskadt gennem katastrofen, mens andre af hendes medpassagerer på hospitalet er alvorligt syge. Mens hun opholder sig på hospitalet, får hun at vide at, Niels, Laurits og Peter definitivt ikke er på listen over de reddede fra Titanic

"Jeg vidste ikke, om jeg nu skulle fortsætte til Oregon. Det burde jeg vel, for det var aftalen. Skibsselskabet ville betale min rejse, men de ville også betale turen tilbage til Danmark," fortæller Karla, som telegraferer de triste nyheder hjem til familien i Eskildstrup: " Selv landet sikkert. Mistet, Niels, Peter og Laurits". Hendes far Christen Jensen svarer tilbage:" Kom helst hjem."

Karla bliver 14 dage i New York og rejser derefter på rederiets regning med White Star Lines skib, Adriatic, tilbage over Atlanten til England. Den 14. maj 1912 vender Karla hjem og bliver modtaget af hendes forældre samt flere journalister på Odense station. Karla fortæller for første gang om hendes oplevelser. I Fyens Stiftstidende kan man herefter læse den første beretning om Karlas rejse og den slutter med følgende:" For godt en Maaned siden rejste et glad Selskab herfra ud for at se den "store Verden" - kun en af dem vender nu tilbage. Den unge Pige tænker vist derpaa - hun faar Taarer i Øjnene. - Det er en trist Hjemkomst

Efter hjemkomsten til Fyn går der et stykke tid, før Karla kommer sig over de forfærdelige hændelser omkring Titanic's forlis. Med tiden får hun et helt almindeligt liv - men, natten mellem d. 14.- og 15.april bliver resten af hendes liv en særlig nat. Efter et skønt liv på Fyn dør Karla i 1980 og bliver begravet i Sdr. Nærå på Fyn. Den oprindelige gravsten er nu gået tabt, men menighedsrådet har opsat en ny sten

Efterskrift.
Af de 2207 ombordværende passagerer, besætningsmedlemmer og personale overlevede 712 Titanic's forlis. Karla var den eneste af de 13 danskere ifølge Jesper Hjerminds bog som overlevede. Mange familier verden over blev ramt af katastrofen, hvilket ses af de mange forskellige mindetavler, der blev sat op siden hen helt op til vor tid

I Belfast, hvor Titanic blev bygget er der bl.a. på 100-året efter forliset indviet et helt nyt moderne museum ved den tørdok, hvorfra Titanic i sin tid blev søsat. Endvidere er der også opført en mindemur ved siden
rådhuset med navnene på alle de omkomne

Efter skibskatastrofen bliver der rejst krav om erstatning til et samlet beløb på 16 mill. $ (svarende til 7,5 mia. $ i dag) overfor rederiet White Star Line. Den efterfølgende retssag fører til, at som følge af søforhørets konklusioner kan White Star Line ikke gøres erstatningsansvarlig. Først i 1916 bliver sagen endelig afgjort, da en engelsk dommer fordelte 663.000 $ mellem sagsøgerne

Niels Rasmus Jensens datter, Margrethe Gertsen i Lemvig, rejser som eneste danske efterladte direkte et erstatningskrav gennem advokatfirmaet Abbott & Coyne i New York mod
White Star Line. Kravet, der indleveres nøjagtigt et år efter Muren med mindetavlerne. *)
forliset d. 14. april 1913, er på 25.000 $. Inden den endelige afregning sker, bliver beløbet imidlertid en hel del mindre. 1.500 $ ligger herefter til grund for udbetalingen af de 20%, som er den standardprocentsats, der bliver benyttet i erstatningssagerne. Margrethe ender derfor med at få 300 $, som bliver til ca. 200 $ efter fradrag af sagførersalær. Beløbet bliver udbetalt til hende i to omgange henholdsvis i 1916 og 1917.

Margrethe arver ikke noget efter sin far, Niels R. Jensen. Efter daværende arvelov var børn født uden for ægteskab ikke arveberettigede, hvis der ikke fandtes et testamente. Arven efter Niels R. Jensen gik i stedt for til hans familie på Fyn.

*) Da Niels Rasmus Jensen på passagerlisten fejlagtig står opført som Niels Peder Jensen, er det også det navn son står på mindetavlen.
Kilder og litteratur: Titanic - De danske fortællinger: Jesper Hjermind & Mette Hjermind Mc Call.
Fra karetmager til karosseribygger: Kristen Nielsen.
Forskellige hjemmesider på internettet bl.a. Titanic Encyclopedia.
Beretninger fra pårørende til Margrethe Gertsen, 9 breve mellem far og datter, kirkebøger, folketællinger, passagerlister og udvandrerarkivet.
Desuden: En særlig tak til min onkel og slægtsforsker Niels Gertsen.
Illustrationer: Private fotos, Illustreret Tidende og billeder fra internettet

1000 tak til Ole Hagen Olsen for denne flotte beskrivelse. Der var en hel del fine billeder. De kommer på, når jeg finder ud af hvordan
Venlig hilsen
Jette Sørensen

Niels blev gift med Doris Sophie Dupont den 03. Dec. 1851 i Odense Sankt Hans Sogn, Odense, Odense Amt.¹ (Doris Sophie Dupont blev født den 03. Okt. 1829 i Fredericia Sankt Michaelis Sogn, Elbo, Vejle Amt ⁶, dåb den 28. Feb. 1830 i Fredericia Sankt Michaelissogn Kirke, Elbo, Vejle Amt,⁷ døde den 16. Feb. 1911 i Nymarkshus, Ravnebjerggyde, Ubberud Sogn, Odense, Odense Amt ⁸ og blev begravet den 22. Feb. 1911 i Ubberud Sogn Kirkegård, Odense, Odense Amt ⁹.)

  Parnotater:

Ungkarl og Snedkersvend Niels Olsen af Ravnebjerggyde, Ubberud Sogn, 26 år. Pigen Doris Sophie Dupont tiende Slotsgartner L. Stebel 22 år. Forlovere: Mads Jespersen, arb. Niel Jørgensen. Brudgommen søn af Husm. Ole Poulsen af Ravnebjerggyde, Ubberud sogn og Bruden datter af Pierre Dupont af Michaelis Sogn, Fredericia