Thomas Jensen

  Begravelsesnotater:

Thomas Jensen, Furreby Mølle begravet 82 år gl.

Furreby Mølle, Furreby Sogn, Børglum, Hjørring Amt ³

Furreby Mølle
Furreby Mølle lå ved Furreby Bæk og var oprindeligt kun vandmølle.

Hvornår der først etableredes vandmølle på stedet vides ikke. Der findes vidnesbyrd om Furreby Mølle så langt tilbage som kirkebøgerne i Furreby rækker. Det første år 1646 og de efterfølgende år, er møllen og de mennesker, der boede på møllen, nævnt adskillige gange i forbindelse med bryllupper, dåb og dødsfald. Møllen fandtes altså i 1646 og er sikkert adskilligt ældre.

Møllererhvervet har langt tilbage i tiden været et reguleret erhverv. Allerede i Valdemar Sejrs Jydske Lov fra 1241 findes der reguleringer for møllenæringen. I Chr. V.'s Lov fra 1683 underlægges møllererhvervet et privilegiesystem, dels for at sikre at det nødvendige antal møller blev etableret, og dels for at undgå ødelæggende konkurrence mellem møllerne. Til gengæld måtte møllerne betale en afgift, mølleskyld, som var ret betydelig.

Ved den første matrikulering i 1664 blev Furreby Mølle, sat i hartkorn af den jord, der hørte til møllen. Ved Matrikuleringen i 1688 sættes møllerne for første gang i mølleskyld, og Furreby Mølle blev således sat i hartkorn af både jord (1 tønde, 4 fjerdingskar) og mølleri (3 skæpper, 1 fjerdingskar, 2 album). Da det er første gang, der beregnes mølleskyld, indgår der i de to protokoller fra matrikuleringen en nærmere beskrivelse af møllen og grundlaget for fastsættelsen af hartkornet:

"Foreskrevne Mølle haver sit Vandløb af et Kildespring, som kommer med en liden Bæk. Mens dog efter beretningen kan ej male om Sommeren i Tørke eller om Vinteren i Frost, men først og sidst i Aaret. Kværnen drives ved Overfaldsvand og har sin Søgning af Sognet, og naar der er overflødigt Vand haver han og andre Steder fra. Ingen Herligheder af Fiskeri enten udi Mølleaaen eller Stranden."

"Foreskrevne Møller bruger en liden Vandmølle, hafuer én Kværn og drives af Overfaldsvand, som samles i en liden Markrende. Stenenes Bredde er 7/8 Alen fra Øyet af Løberen. Kan ikke male uden lidet om Aaret og efter Høsten, naar ofte der falder Regn. Søges dennem i Sognet, naar den kan male. Skylder nu årligt 4 Rixd. Har besværing med at opkaste og dæmme det ringe vand til møllen, at det kan have frit Løb. Holdes ved lige med Stene af Proprietarien. Er anslagen for sin Maling til 1 TD. Htk., efter gl. Matrikel 2 Td. 1 Skp."

Det ses af disse beretninger, at der har været tale om en lille vandmølle, at den havde overfaldshjul og en kværn, og at den har haft store problemer med at skaffe vand nok til mølleriet. Det er lidt overraskende at møllen var med overfaldshjul. På overfaldshjulet ledes vandet hen over møllehjulet og falder ned på skovlene ovenfra, og driver hjulet rundt via vægten. Overfaldshjulet betyder, at der skal være et fald fra mølledammens overflade til der, hvor vandet ledes væk, på mindst møllehjulets diameter, helst lidt mere, så vandet hurtigt ledes væk. Hvis der ikke er fald nok, vil der opstå såkaldt bagvand, der bremser møllehjulet og reducerer møllens effekt.

Det vides fra en senere beskrivelse at møllehjulet på Furreby Mølle var 5 alen (3.1 m), og det er lidt svært at forestille sig - når man ser på terrænforholdene langs Furreby Bæk i dag - hvordan man via opdæmning har kunnet opnå et sådan fald. I terræn, hvor det var svært at opnå tilstrækkeligt fald, brugte man gerne underfaldshjul, hvor vandet blev ledt ind underst i hjulet, men de gav mindre effekt.

Vandmøller med 1 hjul havde dengang kun 1 kværn. Det har været rug, man malede. Det var stort set det eneste, der blev brugt til brød. Hvede dyrkedes kun i meget beskedent omfang, og brød af hvede var slet ikke hverdagskost. Rugmelet blev ikke sigtet efter kværningen, men anvendt som fuldkornsmel med de rester af skaller m.v., der var, efter kernerne havde været gennem kværnen.

Furreby Mølle var i 1664, som de øvrige gårde i Furreby Sogn, fæster under Børglum Kloster, men landgildet blev senere bortforpagtet til forskellige, på et tidspunkt bl.a. til Jakob Stegelman af Stubberkloster. Denne indstævner i 1677 29 Mænd i Furreby samt 2 Mænd i Furreby Mølle for resterende landegilde, og der fremlægges da tingsvidne af Børglum Herreds Ting, at ejendommene var enten helt eller 2/3 ødelagt af sandflugt, og at møllen havde lidt så stor skade af sand og vand, at den kun kunne indtjene den halve mølleskyld. Det fremgår af tingsvidnet, at vandmøllen var blevet flyttet 5-6 gange, fordi sandet havde tilstoppet Furreby Bæk, så den havde ændret løb.

Ud fra oplysningerne ved matrikuleringerne i 1684 og 88, og kirkebøgerne kan rækken af ejere - eller rettere sagt fæstere og ejere - for frem til udskiftningen l 1810 var møllerne fæstere \endash nogenlunde fastslås. Fra 1840'erne har man endvidere skøde- og panteprotokollerne og realregistrets oplysninger om ejere. Jorden i Furreby sogn kom i 1715 under Rønnovsholm Gods, da Generalmajor Chr. Georg v. Møsting købte den af Kronen. Og det blev den ved med at være frem til udskiftningen.
Furreby Mølle
Furreby Mølle lå ved Furreby Bæk og var oprindeligt kun vandmølle.

Hvornår der først etableredes vandmølle på stedet vides ikke. Der findes vidnesbyrd om Furreby Mølle så langt tilbage som kirkebøgerne i Furreby rækker. Det første år 1646 og de efterfølgende år, er møllen og de mennesker, der boede på møllen, nævnt adskillige gange i forbindelse med bryllupper, dåb og dødsfald. Møllen fandtes altså i 1646 og er sikkert adskilligt ældre.

Møllererhvervet har langt tilbage i tiden været et reguleret erhverv. Allerede i Valdemar Sejrs Jydske Lov fra 1241 findes der reguleringer for møllenæringen. I Chr. V.'s Lov fra 1683 underlægges møllererhvervet et privilegiesystem, dels for at sikre at det nødvendige antal møller blev etableret, og dels for at undgå ødelæggende konkurrence mellem møllerne. Til gengæld måtte møllerne betale en afgift, mølleskyld, som var ret betydelig.

Ved den første matrikulering i 1664 blev Furreby Mølle, sat i hartkorn af den jord, der hørte til møllen. Ved Matrikuleringen i 1688 sættes møllerne for første gang i mølleskyld, og Furreby Mølle blev således sat i hartkorn af både jord (1 tønde, 4 fjerdingskar) og mølleri (3 skæpper, 1 fjerdingskar, 2 album). Da det er første gang, der beregnes mølleskyld, indgår der i de to protokoller fra matrikuleringen en nærmere beskrivelse af møllen og grundlaget for fastsættelsen af hartkornet:

"Foreskrevne Mølle haver sit Vandløb af et Kildespring, som kommer med en liden Bæk. Mens dog efter beretningen kan ej male om Sommeren i Tørke eller om Vinteren i Frost, men først og sidst i Aaret. Kværnen drives ved Overfaldsvand og har sin Søgning af Sognet, og naar der er overflødigt Vand haver han og andre Steder fra. Ingen Herligheder af Fiskeri enten udi Mølleaaen eller Stranden."

"Foreskrevne Møller bruger en liden Vandmølle, hafuer én Kværn og drives af Overfaldsvand, som samles i en liden Markrende. Stenenes Bredde er 7/8 Alen fra Øyet af Løberen. Kan ikke male uden lidet om Aaret og efter Høsten, naar ofte der falder Regn. Søges dennem i Sognet, naar den kan male. Skylder nu årligt 4 Rixd. Har besværing med at opkaste og dæmme det ringe vand til møllen, at det kan have frit Løb. Holdes ved lige med Stene af Proprietarien. Er anslagen for sin Maling til 1 TD. Htk., efter gl. Matrikel 2 Td. 1 Skp."

Det ses af disse beretninger, at der har været tale om en lille vandmølle, at den havde overfaldshjul og en kværn, og at den har haft store problemer med at skaffe vand nok til mølleriet. Det er lidt overraskende at møllen var med overfaldshjul. På overfaldshjulet ledes vandet hen over møllehjulet og falder ned på skovlene ovenfra, og driver hjulet rundt via vægten. Overfaldshjulet betyder, at der skal være et fald fra mølledammens overflade til der, hvor vandet ledes væk, på mindst møllehjulets diameter, helst lidt mere, så vandet hurtigt ledes væk. Hvis der ikke er fald nok, vil der opstå såkaldt bagvand, der bremser møllehjulet og reducerer møllens effekt.

Det vides fra en senere beskrivelse at møllehjulet på Furreby Mølle var 5 alen (3.1 m), og det er lidt svært at forestille sig - når man ser på terrænforholdene langs Furreby Bæk i dag - hvordan man via opdæmning har kunnet opnå et sådan fald. I terræn, hvor det var svært at opnå tilstrækkeligt fald, brugte man gerne underfaldshjul, hvor vandet blev ledt ind underst i hjulet, men de gav mindre effekt.

Vandmøller med 1 hjul havde dengang kun 1 kværn. Det har været rug, man malede. Det var stort set det eneste, der blev brugt til brød. Hvede dyrkedes kun i meget beskedent omfang, og brød af hvede var slet ikke hverdagskost. Rugmelet blev ikke sigtet efter kværningen, men anvendt som fuldkornsmel med de rester af skaller m.v., der var, efter kernerne havde været gennem kværnen.

Furreby Mølle var i 1664, som de øvrige gårde i Furreby Sogn, fæster under Børglum Kloster, men landgildet blev senere bortforpagtet til forskellige, på et tidspunkt bl.a. til Jakob Stegelman af Stubberkloster. Denne indstævner i 1677 29 Mænd i Furreby samt 2 Mænd i Furreby Mølle for resterende landegilde, og der fremlægges da tingsvidne af Børglum Herreds Ting, at ejendommene var enten helt eller 2/3 ødelagt af sandflugt, og at møllen havde lidt så stor skade af sand og vand, at den kun kunne indtjene den halve mølleskyld. Det fremgår af tingsvidnet, at vandmøllen var blevet flyttet 5-6 gange, fordi sandet havde tilstoppet Furreby Bæk, så den havde ændret løb.

Ud fra oplysningerne ved matrikuleringerne i 1684 og 88, og kirkebøgerne kan rækken af ejere - eller rettere sagt fæstere og ejere - for frem til udskiftningen l 1810 var møllerne fæstere \endash nogenlunde fastslås. Fra 1840'erne har man endvidere skøde- og panteprotokollerne og realregistrets oplysninger om ejere. Jorden i Furreby sogn kom i 1715 under Rønnovsholm Gods, da Generalmajor Chr. Georg v. Møsting købte den af Kronen. Og det blev den ved med at være frem til udskiftningen.

Fæstere/ejere af Furreby Mølle

o. 1646 - o. 1674 Tomas Jensøn
o. 1674 - o. 1678 Bertel Thomsøn
o. 1678 - o. 1700 Jacob Nielsøn
o. 1700 - o. 1730 Laurids Bertelsøn
o. 1730 - o. 1775 Bertel Lauridsen
o, 1775 - o. 1815 Christen Larsen Dahl
1815 - 1839 Niels Andersen
1839 - 1856 Thomas Nielsen
1856 - 1870 Lars Larsen Møller
1870 - 1879 Simon Peder Larsen
1879 - 1882 Hans Pedersen
1882 - 1893 Nicolai Jensen
1893 - 1911 Søren Chr. Sørensen
1911 - 1913 Thomas Chr. Sørensen
1913 - 1948 Niels Sørensen
1948 - 1959 Niels Thomsen Sørensen

De første, der optræder som møllere i 1846, er Svend Jensøn og Thomas Jensøn, der sikkert var brødre. Thomas Jensøn er registreret som fæster ved matrikuleringen i 1664. Om han har været det helt fra 1646 eller om det først er efter broderen døde i 1648, står hen i det uvisse. Men der ser ud til at have været en stor familie på møllen i den periode, idet der også er mange kvindenavne, der optræder som hjemmehørende på møllen.

Fæstet overtages formentlig af Thomas Jensøns Søn, Jens Thomsøn, der nævnes første gang i kirkebogen i 1668, hvor han får et barn døbt. Konen er Maren Lauridsdatter, som han formentlig er blevet gift med året forinden (i kirkebogen står kun navnene Bertel og Maren, resten af teksten er forsvundet). Hvornår Bertel Thomsøn i givet fald overtager fæstet er uklart, men han står som møller ved Fureby Mølle i 1674 og har sikkert overtaget Møllen på dette tidspunkt. Han døde i 1678, kun 36 aar gammel, og har således kun haft en kort periode som møller.

Den næste af møllere i rækken, Jacob Nielsøn er registreret som fæster ved matrikuleringen i 1688. Han nævnes første gang i kirkebogen i 1679, hvor han får et barn døbt. Han er på det tidspunkt blevet gift med Maren Lauridsdatter, Bertel Thomsøns enke, og har åbenbart overtaget både møllefæstet og enken. Jacob Nielsøn baggrund er ukendt. Han kan være møllersvend et andet sted fra. Det var helt almindelig, at enken fandt en Møllersvend at gifte sig med. Hun havde brug for en mand, der kunne drive møllen videre, hvis hun og børnene skulle kunne blive på møllen. Ægteskabet var dengang først og fremmest et praktisk arrangement.

Efter Jacob Nielsøn føres slægtslinien videre. Laurids Bertelsen, Bertel Thomsøns søn og Jacob Nielsøns Stedsøn, overtager fæstet. Hvornår det sker, er lidt usikkert. Han bliver i 1702 gift med Kirsten Jensdatter i Furreby Kirke med Jacob Nielsøn som en af forloverne. Det er formentlig omkring dette tidspunkt, han overtager fæstet. Jacob Nielsøn dør først i 1724 i en alder af 96 år, i øvrigt et år efter hustruen Maren Lauridsdatter. Laurits Bertelsøn dør i 1730. Efter ham overtager sønnen Bertel Lauridsen møllen.

Hvis I vil vide mere om Furreby Mølle. Så goggle "LøkkenHistorie af Chr. Valentinusen, så får I resten af den spændende historie, som dette er en del af.

Thomas blev gift med.