Christiane Christine Andersdatter

  Dåbsnotater:

Husmand Anders Jensen og Hustru Ane Christensdatter i Ulsted

  Dødsnotater:

Christiane Borget died Saturday at the age of 76 of General Debility. Mrs. Christiane C. Borget, widow of John Borget, died Saturday afternoon in the Second Ward from General Debility. Mrs. Borget was 76 years of age, a native of Denmark. She came to Utah in 1878. She is survived by the following children: Chris Thompson, Mrs. Hugh Mooney and Fritz Borget of Provo and Andrew Thompson, of Salt Lake; 18 grandchildren and three great-grandchildren. Funeral service will be held on Wednesday at 2 o'clock in the Second Ward Meeting House. The remains may be viewed at the home Wednesday from 10 - 1 o'clock.

Christiane Christine Andersdatter, USA

Oversat via Google
Christina Christiana Anderson Christensen Borgets livshistorie
Bidraget af
D
David W Williams
Mary Thompson Williams skrev to separate historier om sin bedstemor, der opdrog hende. Den ene var dateret 4. juni 1958. Den anden havde ingen dato, men formodes at være før den første. Ordlyden blev kopieret direkte fra håndskrevne breve givet til Elleanora Williams Skinner. Nogle få passager blev ændret for at tydeliggøre betydning og sætningsstruktur. For det meste er historien direkte fra Mary Thompson Williams pen. Historien er blevet redigeret af Elleanora Williams Skinner og certificeret som nøjagtig efter hendes viden.

Vitale fakta

Christina Christiana Anderson Christensen Borget blev født den 21. september 1841 i Danmark og døde den 30. marts 1918 i Provo, Utah. Disse fakta blev indhentet fra Provo City Cemetery i Provo, Utah. Hendes tempelarbejde, som omfattede dåb (25. maj 1978) og begavelse (31. maj 1978), blev fuldført af Bert og Elleanora Skinner fra Orem, Utah i Provo-templet.

Bedstemor Borget blev født 21. september 1846 i Aarkus Danmark, datter af en skomager. Hun havde en bror, Ole, som efter landets skik skulle have fulgt sin fars handel, hvilket vakte brud. Han gik og blev ikke hørt om bagefter. Dette efterlod bedstemor arvingen til sin fars ejendom, indtil hun giftede sig. Så tilhørte ejendommen automatisk hendes mand, Christen. Dette ægteskab viste sig at være meget ulykkeligt. Hun bar ar på kroppen fra det misbrug, han havde givet hende. En skilsmisse var næsten umulig. Hun boede hos ham 18 år, før hendes fætter Jacob Albertson kom til at hjælpe hende med økonomien til en billet til USA. Han bekræftede også, at hun havde ret til skilsmisse. Jeg ved ikke, hvornår hun kom til USA. Hun kom her med min onkel Chris Thompsen og tante Minnie. Min far blev i Danmark. Hun kendte ingen og landede på stationen i Provo med 25 øre. Hun henvendte sig til en herre på perronen, som hun troede kunne forstå hende, men han vendte hende væk. Senere fandt hun ud af, at han også var dansker. Bedstemor havde nu en gæld (udgiften til rejsen) at betale, og hun nægtede at gifte sig igen, medmindre denne blev betalt.

Bedstemor var en meget ambitiøs kvinde. Hun arbejdede med at vaske (i hånden på et bræt) og holde hus for enkemænd. Vaskerne gav et pund smør til en værdi af 25 cent og krævede, at tøjet blev gnidet i hånden hele dagen lang. Husholdningen viste sig ikke at være, hvad den skulle, herren ville have ledsagere, og det havde hun ikke smag for. Nogle af de fornærmelser, som kirkemedlemmerne havde overført hende, vendte hende væk fra LDS-kirken. Vaskedagene var fra tidlig morgen til sent om aftenen, og hun kom hjem til et koldt hus. Hendes børn blev udlejet til forskellige familier for at arbejde for deres forsørgelse. Ofte var hendes nederdele frosset stive om vinteren. Hun klippede får med håndsaksen. Mændene i lejren var søde til at hjælpe hende med at løfte fårene. Alt dette blev gjort for at betale et lån fra hendes fætter Jacob Albertson til finansiering af rejsen hertil med hendes 10 og 12-årige børn, der fandt arbejde hos familier.

I hvert fald var gælden betalt, og bedstemor blev gift med John Borget, en tysker. Ingen af ??dem kunne tale hinandens sprog. De mødtes på Hendrickson keramikfabrik, hvor begge var ansat. Bedstefar B lærte aldrig det engelske sprog så godt som bedstemor, og han lærte heller ikke at læse dansk. Om natten tændte vi petroleumslampen, mens bedstemor læste "Danske Piouer" og "Dacorah Postou" - den første var de skandinaviske nyheder og den anden var historier af alle slags. Også skandinaviske blade fra de østlige forlag blev læst. Jeg legede stille og roligt på gulvet og indtog hvert ord læst højt om historierne. Bedstemor har altid været en hårdtarbejdende kvinde. Hun elskede blomster og træer. Vi havde blomster af alle tænkelige typer og planter til medicinske formål. Vores måltider var enkle, hovedsagelig kartofler og sovs. Vi opfostrede vores egen gris. Mens bedstefar kunne arbejde, kunne høet købes. Vi havde en ko, som bedstemor altid malkede. Hun stolede ikke på, at nogen anden gjorde det. Vores blomster solgte vi som regel ved udsmykningstid eller blev givet væk.

Vi havde en dejlig flydende brønd, hvorunder vi afkølede den hjemmelavede rodøl, også en gravet brønd på verandaen, men de forbandede gamle høns faldt ind der nogle gange, så senere, da far og jeg blev gift, gik vi ombord på den.

Bedstemor har altid været hårdtarbejdende og kunne ikke lide nogen, der ikke var. Hun var ærlig i alle sine omgange. Lidt barsk, hvis hun ikke kunne lide en person. Vi plejede at gå kilometer for at besøge venner. Vi gik fra Provo til Spanish Fork for at besøge Albertsons. Vi ejede en hest på grund af situationen. Jeg var hendes følgesvend på alle disse udflugter. Bedstefar B blev taget hånd om, da han var træt efter en dags arbejde. En Snaps (en drink) for at aflaste ham var altid klar før hans aftensmad.

Velling var en anden ret lavet af kærnemælk, havregrynsgrød med en fordybning i midten til smør. Jeg kunne ikke lide begge dele, men vi spiste altid, hvad der var stillet foran os \endash ingen brokken var tilladt. Et kæmpe suppeben købt for omkring 10 øre lavede en speciel suppe til søndag. Det smagte så godt fast med specielle dumplings. Hendes besøg blev hyldet med glæde af en Jacobson-familie, som ville råbe: "Her kommer bedstemor Borget. Nu skal vi have nogle dumplings."

Da bedstefars helbred begyndte at svigte, blev det besluttet mellem dem, at hjemmet skulle skødes til mig for en sum af en dollar. Jeg skulle passe dem resten af ??deres liv. Efter bedstefar B døde, havde bedstemor en nervøs tilstand. Vi havde talt om at flytte, men det var noget hun ikke ville. Hun elskede det hjem, hun havde været med til at skabe. Da vores første barn blev født i 1913 (Elleanora), var hun så stolt. Hun var næsten jordemoder ved fødslen af ??vores andet barn Edith, fordi lægen kom for sent. Det havde hun gjort for andre mange gange. Hun døde den 30. marts 1918 i Provo, Utah.

Hun lærte mig at læse og skrive det skandinaviske sprog, inden jeg startede i skole. Hun var fast i, hvad hun bad familien om at gøre, og vi gjorde det. Hendes børn, tante Minnie og onkel Chris, blev rejst under hendes stærke finger. Hun passede også en stedsøn, onkel Fritz Borget, indtil han blev gift. Hun elskede sin bibel. Den lå på bordet, hvor hun kunne læse noget af den hver dag. Hun var modig, hun var venlig mod dyr, hun strikkede uldsokker, kartede ulden til tråd, syede quilttoppe osv. Hun arbejdede inde og ude, mens bedstefar levede og kunne. Hun hævdede, at hendes job var lettere, og at det var hendes pligt. Hans øjne var lyseblå. Hendes hår er en slags kastanjebrunt, medium bygning. Hun havde mange venner, norske, svenske og danske, som fik serveret kaffe og kage eller et komplet måltid, når de ringede på et hvilket som helst tidspunkt på dagen. Aftenen var forbeholdt os, medmindre det var jul, nytår eller fødselsdage. Hun lærte mig at bede mine bønner, og hun sendte mig i søndagsskole. Bedstefar B var lige så venlig. Han havde de dybeste blå øjne og sort hår indtil sine sidste dage. De var dybt hengivne. På gamle folks dag forværrede bedstemor sin brudekjole - en sort fløjl med tætsiddende top, der knappede ned foran, og en rynket nederdel. Hun bar den sødeste sorte hætte, som havde en orange sort fjer, og den var bundet under hagen. Bedstefar var også klædt ud i sin hagesmæk og tucker gemt til lejligheder som denne.

Jeg vil ikke have, at du fejlvurderer min bedstemor. Hun var en fin kvinde, der troede på at være ærlig over for sin overbevisning og Kristi evangelium, som hun kunne forstå det. Som jeg nævnte, gjorde folkene her (Provo) og også handlingen fra missionærerne på skibet, der flirtede med de unge, hende syge. Sandsynligvis er der nogle af os, der ville gøre det samme. Efter vi blev gift, boede hun hos os i seks år. Vi elskede hende, og hun gjorde os. Hun hjalp mig med vores første tre. Hun skulle næsten være jordemoder engang, da lægen kom for sent. Hun døde den 30. marts 1918 i Provo, Utah.