Patron, Godsejer Jacob Severin Sørensen

  Notater:

Jacob Severin Sørensen er født i Sæby, hvor han gik i skole til han var 15 år. I en tidlig alder kom han til penge ved at gifte sig i København med den 40 år ældre Maren Nielsdatter, som var enke efter Islandskøbmanden Segud Langwagen. Jacob Severin kom til at eje dennes forretning, der drev storhandel på Island, Grønland og senere hvalfangst ved Spitsbergen. I 1735 overtager Jacob Severin Dronninglund slot, hvor han boede til sin død i 1753. Se hans levnedsbeskrivelse på Wikipedia: Jacob Severin

Kongelig Bevilling af ægteskab d. 27. april 1742. Ved sit 3.die ægteskab måtte Jacob Severin have kongelig bevilling for at gifte sig med Maren Dalager, som var søskendebarns datter. Prisen var at betale til Sæby hospital 50 slettedaler, føren han med Velædle jomfru Maren Dalager denne bevilling.. Se Ålborg Bispearkiv 1669-1779, side 370, nr. 61-

  Fødselsnotater:

døbt et ægte drengebarn navnlig Jacob. Forældrene: Søren Nielsen og Madame Birgitte Ottesdatter

  Begravelsesnotater:

Jacob Severin begravet på Dronninglund kirkegård d. 23. marts 1753

  Om Jacob:

1. Probat, 1753, Dronninglund Sogn, Dronninglund, Hjørring Amt. ⁷

Jacob Severin

Jacob Severin


OPRINDELIG FORFATTER FGad
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.
Jacob Severin, 27.10.1691-23.3.1753, købmand, godsejer. Om Jacob Severins barndom vides intet, ej heller om hans skolegang. 1706 blev han formentlig privat dimitteret fra Sæby til universitetet hvor det var hans agt at studere teologi. Skønt han ikke gennemførte studiet, bevarede han dog så mange af sine erhvervede fagkundskaber, at han senere kunne "examinere" de missionærer der blev udsendt til Grønland, de herrnhutiske lægmænd især. Hvorledes han skiftede over til handelsvirksomhed, og med hvilke bevæggrunde, vides ikke; men 22 år gammel giftede han sig en blomstrende forretning til, og den florerede yderligere under hans hånd. 1728 fragtede han to skibe til hvalfangst under Svalbard. Fra 1729 havde han selvtredje oktroj på Finmarkshandelen. Han var nu så agtet i København, at han som storkøbmand fik sæde i og senere blev formand for "De 32 Mænds Raad".

Mens major Claus Enevold Pors var guvernør i Grønland 1728\endash 31, havde Jacob Severin varetaget hans økonomiske interesser i Danmark. Det er muligvis i dette forhold man skal finde baggrunden for, at Jacob Severin blev inddraget i drøftelserne om den grønlandske handels og missions fortsættelse efter den delvise opgivelse af den statslige handel og besejling af den enlige koloni dersteds. I denne "kommission" (1731\endash 32) kom Jacob Severin til at stå alene med sine forslag, og forhandlinger var resultatløse. Regeringen gav nye retningslinjer, hvorpå to af de københavnske storkøbmænd sagde fra. Samtidig synes den tidligere teologistuderende i Jacob Severin at være vågnet, for han indgav pludselig et forslag der navnlig beskæftigede sig med missionens fortsættelse og udbygning i høj grad på linje med Hans Egedes planer, hvorved også handelen skulle underbygges. Jacob Severin kan også have tænkt på, at det var opportunt i den foreliggende situation under Christian VI at understrege det religiøse formål.

For egen regning havde Jacob Severin sendt et skib til Grønland med Matthias Fersleff om bord for at rekognoscere og se, hvad udbytte en enkelt handelsfærd kunne give. På grundlag heraf erklærede Jacob Severin sig 1733 rede til at overtage handelen på og besejlingen af Grønland. 15.3.1734 forelå den endelige oktroj som Jacob Severin underskrev fjorten dage efter. Dermed indledtes de 15 år hvor Jacob Severin som "Grønlands Patron" drev handelen og besejlingen på Grønland i tæt samarbejde med Poul og Niels Egede og sine svogre Lars og Carl Dalager.

Annonce
Konkurrencen med nederlænderne var hård og førte til sammenstød. Efter at en kongelig dansk fregat havde fejet farvandene rene to år i træk, blev nogle af Jacob Severins skibe udstyret som defensionsskibe. Med et af disse udfoldede "søslaget ved Makelijk Oud" (Jakobshavn) sig. Derefter blev forholdene mere tålelige, men konkurrencen var stadig hård. Jacob Severins ledelse af Grønland resulterede i anlægget af kolonierne Christianshåb 1734, Jakobshavn 1741 og et slags udsted ved Claushavn, samt Frederikshåb 1742. Trods disse udvidelser og den finansielle statsstøtte kunne Jacob Severin ikke i længden fortsætte. Han led efterhånden for store tab dels ved skibsforlis, dels ved dårlige afsætningsmuligheder for de grønlandske produkter. Det lykkedes heller ikke at få noget udbytte af den hvalfangst fra land man påbegyndte. 1749 meddelte Jacob Severin, at han måtte give op, når oktrojen udløb året efter.

1736 havde han købt Dronninglund og Dronninggård godser. Ved Bløden i Hals anlagde han en havn, et skibsbyggeri og et trankogeri. Han kaldte stedet "Grønlands Lykke", og her var centralhavn for den grønlandske besejling i hans tid. Hverken på Finmarkshandelen eller Grønlandshandelen fik Jacob Severin de store fortjenester, snarere tværtimod. Han købte sine vendsysselske godser ved udstedelse af panteobligationer, og hans økonomi i det hele taget blev holdt oppe ved stadige veksler.

Jacob Severin synes at have været en frodig natur, driftig og dristig i sine handelstransaktioner og samtidig besjælet af "ikke så lidt idealisme". Som godsejer var han efter sigende human over for sine fæstere, vellidt af dem der var ansat i hans tjeneste både på godserne, i handelsforetagenderne og på skibene. Adskillige af de gode folk der bosatte sig i Grønland i hans tid kom fra Jacob Severins virksomheder.

Familie
Jacob Severin blev født i Sæby, død på Dronninglund, begravet samme sted. Forældre: byfoged Søren Nielsen (ca. 1660\endash 1730) og Birgitte Ottesdatter (1657\endash 1737). Gift 1. gang 22.12.1713 i København (Frue) med Maren Nielsdatter, født ca. 1650, død 4.8.1734 i København (Frue) (gift 1. gang med købmand Segud Langwagen). Gift 2. gang ca. 1735 med Birgitte (Birte) Sophie Nyegaard, født 23.2.1704 i Resen, død 17.4.1739 på Dronninglund, datter af sognepræst Peder Nielsen Nyegaard (1666\endash 1719, gift 1. gang med N. N.) og Gjertrud Lisbeth Jersin (1680\endash 1716). Gift 3. gang 1742 (bevilling af 27.4.) med Maren Dalager, født 24.12.1719 i Rødby, død 7.3.1753 på Dronninglund, datter af toldbetjent og visitør på Dragsminde ved Rødby, senere strandrider i Gåbense Jens Laursen (Dalager) (ca. 1670\endash 1742) og Anna Goe (1688\endash 1769).

Ikonografi
Maleri, har været tilskrevet C.G. Pilo, efter dette kopi (ministeriet for Grønland).

Mindesten 1921 (Sæby).

Bibliografi
Vendsyssel folk og land, red. Anton Jakobsen V, 1913 85f. Danske herregårde ved 1920, red. L. Bobé tn.fl. III, 1923 302f. L. Bobé: Den grønlandske handels og kolonisations historie, 1936 = Medd. om Grønland LV,2. Bendix Thostrup i Det grønlandske selskabs årsskrift 1942 76\endash 79. Finn Gad: Grønlands hisorie II, 1969.

Papirer i Landsarkivet, Viborg (delvis kopieret til Rigsarkivet) og i Rigsarkivet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Gad: Jacob Severin i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 28. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297378

Hjallerup marked: 1744, Dronninglund Sogn, Dronninglund, Hjørring Amt

Omkring 1744 tog Jacob Severin initiativ til Hedekroen ved Hjallerup. Fæsteren her skulle hvert år afholde et marked. Det er i dag det store Hjallerup Marked.

Danske i Grønland i det 18. århundrede, Grønland ⁸

Da Hans Egede 1721 blev >Grønlands Apostel<, var aarsagen dertil denne, at det omsider var lykkedes ham ved anbefaling af kongen
at faa oprettet et grønlandsk handelskompagni i Bergen, og dette
havde indsat ham som >Oberhofved< over koloniseringen deroppe i
landet.
Der blev da oprettet en >Colonie< ved >Haabets Havn< kort nordfor Godthaabsfjorden, og her handledes der med Grønlænderne.
Og da den første tids udbytte af handelsforetagendet var temmelig ringe, idet Grønlænderne væsentligst solgte deres produkter til
de hollandske hvalfangere, udstedte kongen 5. februar 1723 >Octroy
for det Bergenske grønlandske Compagnie<------- >fornemmeligen i
Henseende til Guds Ære og den Christelige Religions Forplantelse,
og dernest for at sette den imellem Vort Rige Norge og oftbemeldte
Vort Land Grønland forhen værende Commercie udj en god Stand.<
Kompagniet fik for 25 aar overladt >det gandske Land Grønland med
alle sine derunderliggende Lande, Custer, Havne og Øer< \emdash samt
fritagelse for told, accise og konsumption, og tilladelse til at holde
auktion med de indhandlede varer. Og kompagniet fik ogsaa tilladelse til at oprette et lotteri til fordel for foretagendet.
Der blev da 1724 oprettet endnu et etablissement >Nepisene< paa
øen Nipisat oppe i den sydlige arm af Holsteinsborgs fjordkompleks.
Men det opgaves igen aaret efter, da besætningen ikke havde proviant nok, og da nedbrændte nogle hollandske hvalfangere stedets
bygninger.
Og lotteriet gav ogsaa kun ringe udbytte. Men endnu 1726 udsendte Bergenskompagniet skibe til Grønland og var besluttet paa
at fortsætte kolonisationen, men da dets midler dertil udtømtes, opløstes det det følgende aar, omend besejlingen af Grønland endnu
foreløbig foregik fra Bergen. \emdash
Nu tog saa kongen sig af sagen, og der udsendtes en kommissær,
Christopher Jessen Petterssøn, som skulde undersøge, om det i det
hele taget lod sig gøre at fortsætte koloniseringen, hvilket han nok
mente, det kunde.
>Haabets Colonie< blev da 1728 nedlagt og flyttet ind i fjorden
til det nuværende Godthaab, og aaret efter oprettedes der atter en
koloni ved Nepisene, men efter kong Frederik IV's død ophævedes
kolonisationen og alle Europæerne hjemkaldtes 1731. \emdash
Det var saa atter Hans Egede, som nu reddede Grønland fra fuldstændig opgivelse. Han benyttede sig af den kongelige tilladelse til
at blive boende deroppe, og hans indtrængende forestillinger, støttede af den hjemkomne hjælpepræst Ole Lange, bevirkede, at kong
Christian VI 1732 lod udsende et skib med proviant og varer; og gennem generalsøkommissariatet udbødes >Farten paa Grønland< til
Københavns betydeligste forretningsmænd. Det blev da storkøbmand
Jacob Sewerin, som var medlem af byraadet, hvis formand han siden
blev, og som siden 1729 havde været medindehaver af privilegiet til
handel paa Finmarken, der nu fik overladt Grønlandsmonopolet.
Han anlagde da tre nye etablissementer, kolonien Christianshaab
1734, logen Jakobshavn 1741 og kolonien Frederikshaab 1742; og ved
sin 16-aarige virksomhed som indehaver af >Det grønlandske Dessein< erhvervede han sig benævnelsen >Grønlands Patron<. \emdash
Efter den Sewerinske Periode overdroges monopolet til >Det almindelige octroyerede Handels-Compagni<, som 19de december 1749
fik kontrakt derpaa paa samme vilkaar som forgængeren. 1750 opsendtes da den tidligere Grønlandskøbmand Niels Christian Geelmuyden som kompagniets kommissionær for at overtage etablissementerne; og han blev tilsynsførende >Oberkiøbmand<.
Kompagniet anlagde saa efterhaanden næsten alle de resterende
etablissementer, nemlig følgende: logen Claushavn 1752; logen Fiske næsset 1754; kolonierne Sukkertoppen og Ritenbenk 1755; kolonien
Sydhavn 1756, den flyttedes 1764 ned til Holsteinsborg; kolonien
>Nordsoack< 1758, den flyttedes 1763 ind til Umanak; kolonien Egedesminde 1759; >Colonien Rosenkrantz< 1769, den flyttedes 1772 op
til Upernavik; logen Godhavn 1773; og til sidst kolonien Julianehaab
1774. \emdash 1775 overtog saa >Den kongelige Monopolhandel< Grønlands monopolet H. OSTERMANN
DANSKE I GRØNLAND
i det 18. aarhundrede

Jacob blev gift med Maren Nielsdatter den 22. Dec. 1713 i Huset, Klædebo, København Vor Frue Sogn, Sokkelund, København Amt.¹ (Maren Nielsdatter blev født i 1651,⁹ døde i 1734 i Vor Frue Sogn, Sokkelund, København Amt ⁹ og blev begravet den 10. Aug. 1734 i Østre Urtegård København ⁹.)

Jacob blev derefter gift med Birgitte Sophie Nygaard cirka 1735.² (Birgitte Sophie Nygaard blev født i 1704 i Resen Sogn, Skodborg, Ringkøbing Amt ¹⁰, dåb den 23. Mar. 1704 i Resen Sogn, Skodborg, Ringkøbing Amt, døde i 1739 i Dronninglund Slot, Dronninglund Sogn, Dronninglund, Hjørring Amt ¹¹ og blev begravet den 29. Apr. 1739 i Dronninglund Sogn Kirkegård, Dronninglund, Hjørring Amt ¹¹.)

  Parnotater:

Jacob Severins 1. hustru dør 10.August 1734. Jacob Severin og Birgitte Sophie Nygård får deres 1. barn 1737. Så sandsynligvis er de blevet viet ca. 1735

Jacob blev derefter gift med Maren Jensdatter Dalager, datter af Strandrider Jens Lauridsen Dalager og Anne Hansdatter Goe, den 27. Apr. 1742 i Dronninglund Slot, Dronninglund Sogn, Dronninglund, Hjørring Amt.³ (Maren Jensdatter Dalager blev født den 24. Dec. 1719 i Rødby Sogn, Fuglse, Maribo Amt ⁶ og døde den 07. Mar. 1753 i Dronninglund Slot, Dronninglund Sogn, Dronninglund, Hjørring Amt ⁶.)

  Parnotater:

Jacob Severin Sørensen, Borger og Handelsmand i Vores Kongelig Residentz Stad København og Maren Dalager maa udi ægteskab sammenkomme, uanseet at fornevnte Maren Dalager skal være hans sødskende barns Daatter, og de hinanden saaledis udi Andet og tredie leed beslegtet. Christiansborg 27 aprilis 1742. Velædle og Velbyrdige Jacob Severin Sørensen til Dronninglund, Borger og Handelsmand i den Kongelig Residenz Stad København giver til Sæbye Hospital 50 Slettedaler = 33 Rdr 2 mk førend hand med Velædle Jomfue Maren Dalager denne Bevilling.Kongelig bevilling til ægteskab med Jacob Severin, Dronninglund slot 27. april 1742