Karl Nikolaj Christiansen
- Født: 28. Jul. 1898, Hørning Mark, Hørning Sogn, Sønderhald, Randers Amt 1
- Dåb: 23. Okt. 1898, Hørning Sogn Kirke, Sønderhald, Randers Amt 1
- Død: 19. Aug. 1960, Sygehuset, Den Kellerske Institution, Brejning, Gauerslund Sogn, Holman, Vejle Amt i en alder af 62 år 2
- Begravet: 24. Aug. 1960, Den Kellerske Instituations Kirkegård, Brejning, Gauerslund, Vejle Amt 3
Dåbsnotater:
hjemmedøbt 28. august
forældrene. husmand Rasmus Christian Christiansen og hustru Caroline Nicoline Lovise Munch. 40 år af Hørning mark
fadderne: arbejdsmand Jens Kristian Olsen og hustru Birthe Kirstine f. Christiansen. arbejdsmand Jens Andersen, alle af Råballe Huse
forældrene ægteviede i Lime Kirke d. 22. januar 1889
Dødsnotater:
Ugift patient på Afd. D. DKI i Brejning, født 28. Juli 1898 i Hørning Sogn, Sønderhald. Søn af Husmand Rasmus Christian Christiansen og hustru Caroline Nicoline Lovice Munch
Død 62 år gl.
Dødsattest 19.8.1960.
Fredericia skifteret 19.8.1960
Om Karl:
1. Konfirmation, 30. Mar. 1913, Aarslev Sogn Kirke, Sønderhald, Randers Amt. 4 Forældre: Husmand Rasmus Christian Kristiansen og hustru Caroline Nicoline Lovise Munk, Hørning Mark
Født 28. Juli 1898 i Hørning, døbt samme sted
2. Flytter, 31. Maj 1918, Kellerske Anstalt, Brejning, Gauerslund Sogn, Holman, Vejle Amt. 5
Karl Nicolaj Kristiansen udgår/flytter den 31. Maj 1918 fra den Kellerske anstalt for udviklingshæmmede
3. Indflytning, 01. Jun. 1918, Livø, Ranum Sogn, Slet, Ålborg Amt. 5
Den 1. Juni 1918 indskrives Karl Nicolaj på Livø, og bliver der til sin død i 1960
4. Folketælling, 1921, Livø, Ranum Sogn, Slet, Ålborg Amt. 6
Beboer på " Den Kellerske anstalt" på Livø for åndsvage og kriminelle
Karl Nicolaj Christiansen 28.7.1898 (her står der København) der er byttet om med Gundestrup ved den næste person
5. Folketælling, 1925, Livø, Ranum Sogn, Slet, Ålborg Amt. 7
Beboer på "Den Kellerske anstalt" på Livø for åndsvage og kriminelle
6. Folketælling, 1930, Livø, Ranum Sogn, Slet, Ålborg Amt. 8
på "Den Kellerske anstalt" på Livø for åndsvage og krimineller
7. Folketælling, 1940, Livø, Ranum Sogn, Slet, Ålborg Amt. 9
På "Den Kellerske anstalt" på Livø for åndsvage og kriminelle
Livø: 1921-1960, Livø, Ranum Sogn, Slet, Ålborg Amt, Visit Vest Himmerland 10
Vi har ikke den nøjagtige dato hvornår Kark Nikolaj Kristiansen (min farmors broder) blev anbragt på "Den Kellerske anstalt" for udviklinngshæmmede og kriminelle og hvornår han kom til Livø. Men vi håber at finde ud af det.
Men her er oplysninger fra Visit Himmerland
Besøg Livø og oplev et stykke af Danmarkshistorien helt tæt på. I 50 år var Livø hjem for kriminelle, utilpassede unge og åndssvage. De boede side om side i de hvide bygninger på øen, og drømte om frihedens land på den anden side af fjorden.
Det danske åndssvagevæsen
I 1911 blev Livø købt af den danske læge og professor Christian Keller og blev en del af De Kellerske Anstalter, som på det tidspunkt var Nordeuropas største institution for åndssvage og udviklingshæmmede. De Kellerske Anstalter havde fra 1899 hovedkvarter i Brejning ved Vejle Fjord og valgte efterfølgende at oprette filialer på Livø og senere Sprogø, ment til anbragte som ikke kunne begå sig på de åbne anstalter på land - og væk fra offentlighedens nysgerrige blikke. På Livø kunne de anbragte bevæge sig frit omkring, mens vandet beskyttede samfundet mod deres afvigende adfærd.
Lægerne var af den overbevisning, at de anbragte mænd havde godt af fysisk arbejde, der kunne udmatte dem, samt frisk luft. Dagene gik med hårdt arbejde på marken, i skoven eller på værkstedet, for at distrahere dem fra tankerne om deres liv på land.
Struktur på anstalten var vigtigt, og arbejdsdagen var ingen undtagelse. Mandag til lørdag arbejdede de fra kl. 08:00 til 17:00, efterfulgt af sengetid kl. 21:00, hvor de anbragte skulle tage tøjet af og lægge det pænt sammen på taburetten uden for værelset, før de blev låst inde for natten.
Afvigerne og de moralsk åndssvage
Men hvordan endte man med at blive sendt til Livø anstalten, tænker du måske? Kriterierne for at blive stemplet som afviger og moralsk åndssvag, var der ikke mange af. En del af de 743 mænd der blev tvangsanbragt på øen gennem tiden var vagabonder, småkriminelle, seksualforbrydere, asociale, homoseksuelle eller blot moralsk åndssvage.
Man kunne få titlen moralsk åndssvag, hvis man var ustabil og havde svært ved at bibeholde arbejde og hus eller havde en IQ under 75. Man mente nemlig at grænsen mellem åndssvaghed og normalitet lå på 75. Dette blev baseret på en forstandsprøve med simple regnestykker, opremsning af samtlige jyske byer på østkysten, eller hvad forskellen på en præsident og en konge er.
Nutidens læger ville næppe erklære en for moralsk åndssvag, hvis man ikke kunne nævne samtlige byer på Jyllands østkyst - heldigvis!
Afvigere producerer afvigere
Målet med De Kellerske Anstalter på Livø var ikke blot at få de anbragte på rette vej. Man gjorde også en stor indsats for at forhindre, at de formerede sig, når de kom væk fra øen. Man var overbevist om at "moralsk åndssvaghed" gik i arv, hvilket man for enhver pris skulle undgå. Det betød, at hvis de efterfølgende blev forlovet, ville de blive sendt tilbage til Livø.
Efer 1. verdenskrig, hvor millioner af unge, sunde og raske mænd mistede livet, opstod der frygt for at samfundet ville bestå af afvigerne og åndssvage og at vi derfor ville ende med et ringe og svækket samfund.
Tvangsterilisation blev vedtaget af den daværende socialdemokratiske regering i 1929, hvor det blev tilladt at kræve, at de anbragte enten blev steriliseret eller kastreret, inden deres løsladelse, hvis ikke de ville tilbringe resten af deres liv på Livø.
Anbragt på ubestemt tid
Mændene var i gennemsnit anbragt i 3-4 år, men alle på ubestemt tid - og uden at vide hvornår de kunne komme hjem. Drømmen om frihedens land og uvisheden, drev mange til at forsøge flugt fra Livø, og da anstalten lukkede i 1961, havde der været over 400 flugtforsøg.
Rekorden for flest flugtforsøg tager tyven Micha, der på trods af hans ønske om frihed endte med at kalde Livø hans hjem i 47 år. Historien om Livøs ukronede flugtkonge bliver fortalt i bogen 'Afvigernes ø'. Micha var én af de sidste, der forlod øen i 1961, da anstalten blev nedlagt.
Blev længslen efter frihed for stor, forsøgte mange at tage turen over fjorden på hjemmelavede tømmerflåder, ved at svømme, eller endda i et badekar. Hvordan turen gik for William i badekaret, melder historien desværre ikke noget om. Der var ikke alle, der overlevede deres flugtforsøg, fra 1911 til 1961 mistede 10 mænd livet i deres jagt for frihed. For dem der nåede fastlandet, var glæden kort. Øen havde telefonforbindelse til fastlandet, og ordensmagten stod klar med åbne arme til at tage imod de udmattede mænd.
Tilbage på Livø, blev flugtforsøg straffet med celleophold, tvungen sengelægning eller havresuppe.
Begyndelse på enden
2. Verdenskrig blev begyndelse på enden for De Kellerske Anstalter og førte til basale menneskerettigheder, samt filosofien omkring at mennesker er forskellige, men ligeværdige. De resterende anbragte blev forsøgt integreret tilbage ind i samfundet eller sendt til en lukket afdeling på Lolland.
De Kellerske Anstalter på Livø blev officielt nedlagt i 1961 og nåede akkurat at have 50-års jubilæum.
Når man i nutiden besøger Livø, vil man derfor opleve omgivelserne, som åndssvage i gamle dage kunne kalde sit hjem i mange år. De hvide bygninger med røde tagsten stammer tilbage fra, da De Kellerske Anstalter styrede Øen, og er i dag et overnatningssted med 270 sovepladser.
|