pil
Peder Jørgensen Dyrskjøt [1028]
(Ca. 1520-Ca. 1570)
Maren Laursdatter Høst [1029]
(Ca. 1510-)
Lars Pedersen Dyrskjøt [1022]
(1560-1644)
Maren Pedersdatter [1024]
(Ca. 1608-1689)

Peder Laursen Dyrskjøt [1025]
(1630-1707)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Kirsten Jensdatter Steen [1424]

Peder Laursen Dyrskjøt [1025]

  • Født: 10 Apr. 1630, Aagård, Ørum Sogn, Dronninglund, Hjørring Amt 1
  • Ægteskab (1): Kirsten Jensdatter Steen [1424]
  • Død: 13 Okt. 1707, Knerø, Jerslev Sogn, Børglum, Hjørring Amt i en alder af 77 år 2
  • Begravet: 22 Okt. 1707, Jerslev Sogn Kirkegård 2
Billede

punkttegn  Fødselsnotater:


Peder Laursen Dyrskjøt født i Aagård, Ørum sogn ca. 1630 Forældre: Lars Pedersen Dyrskjøt og Maren Pedersdatter

22. Oktober 1707 Peder Dyrskjøt i ??? begravet 79 år gl.


punkttegn  Begravelsesnotater:


Peder Dyrskjøt begravet 79 år gl.


Peder Laursen Dyrskjøt, Vendsyssel 3

Jeg har tilladt mig at kopiere dette fra GENI. Stregkode på kilden findes under Kilder
1000 tak for alle optegnelser

Dyrskjøt, Peder Larsen, 1630-1707, lærd Bonde. Han stammede fra en gammel Ditmarskerslægt og blev født 10. April 1630 i Aagaard, Ørum Sogn i Vendsyssel. Faderen, Delefoged Lars D., faldt 1644, 84 Aar gammel, som Bondefører for Vendelboerne i Kamp mod Svenskerne ved Nørre Sundby. Moderen, Anne Pedersdatter Ravnstrup, var Datter af en Selvejer i Ørum Sogn og i Slægt med dement. Efter at D. i sin Barndom havde lært at læse og skrive, kom han i sit 15. Aar paa Skriverstue i Aalborg hos Raadmand Rasmus Holst, efter hvis Død han o. 1647 sendtes til Borgmester Find Nielsen Trellund i Kjøbenhavn. I dennes Hus traadte han i Forhold til den senere bekjendte Borgmester H. Nansen, der skaffede ham Adgang til nyttig Læsning. Aaret efter maatte han dog vende tilbage til Aalborg paa Grund af en Benskade, hvorfor han forgjæves søgte Hjælp i Hovedstaden. Efter sin Helbredelse blev han først Haandskriver hos Fru Ide Gjøe paa Vrejlevkloster og senere Skriver hos en Foged paa Aastrup. (((((((((((((( fjernet dette son stod her det var noget forkert Hustru er kendt og hans ejendom Østergård i Bagterp er kendt, der findes gamle papirer på rigtigheder deraf, .))))))))))))))))) Senere kjøbte han Gaarden Knerø i Jerslev Sogn, hvor han boede til sin Død, 13. Okt. 1707. 1699 havde han afstaaet den til sine Sønner for uforstyrret at kunne hengive sig til sine Studier.

Fra sin Fader havde han arvet Kjærlighed til sit Fædrelands Historie og Fortidsminder. Han var vel bevandret i Saxe og Huitfeldt, men syslede dog særlig med Afskrivning af gamle Skjøder og andre Dokumenter, der kunde tjene til Belysning af Samfundsforholdene i ældre Tider og, hvad der fornemmelig havde Betydning for ham, vejlede ham i Studiet af danske Adelsslægters Genealogier, hvori han var godt hjemme. Derfor fik han ofte Besøg af Adelsfolk, der laante ham Ligprædikener, Stamtavler og gamle Viser. Uden for Adelstanden var der kun faa, med hvem han kunde samtale om, hvad der laa ham paa Sinde. Kun én Præst, F. Vogelius i Aasted, nævner han med Taknemmelighed. Denne laante ham Bøger og oversatte for ham Herodot, Thucydid, Xenophon og Diodor. Det maa ogsaa have været et ejendommeligt Liv, der førtes paa hans Gaard, hvor han efter endt Dagværk med Hustru og Børn foruden Saxe og Kæmpeviserne læste i Oversættelse Hesiod, Virgil og Cornelius Nepos. Hans bedste Tid begyndte dog, da Jens Bircherod blev Biskop i Aalborg. Han sendte D. Bøger, vejledede ham i hans Undersøgelser og søgte ofte selv Hjælp hos ham ved sine historiske Arbejder. D. testamenterede sine store Samlinger til Bircherod, efter hvis Død de adspredtes, men dog senere til Dels atter samledes i det store kongl. Bibliothek og Rigsarkivet. Vore Historikere, f. Ex. Langebek og Suhm, have draget Nytte af dem, men fremhæve, at de maa bruges med Varsomhed og Kritik. Hvad han har afskrevet af gamle Dokumenter, svarer vistnok ikke til de Fordringer, den historiske Kritik maa stille, men de erstatte dog de nu tabte Originaler, og mangen Gang, hvor det skorter paa Kilder, søger man endnu med Taknemmelighed tilbage til den gamle P. D.s Afskrifter.

Rugaard, Fremrag. danske Bønder S. 94 ff. Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. III, 225 ff.

S. M. Gjellerup. Dansk biografisk leksikon

Ved foden af Kirkebakken i Jerslev står en mindesten over Peder Larsen Dyrskjøt. I dens umiddelbare nærhed er der en lille gade, der bærer navnet P. Dyrskjøtsvej. Hvem er så denne Peder Larsen Dyrskjøt? Peder Larsen Dyrskjøt blev født den 10. april 1630 i Aagaard ved Ørum som søn af folkefører Lars Dyrskjøt. Som barn lærte Peder Dyrskjøt at læse og regne, og hans læselyst har været stor. Alt, hvad han hørte om gamle dage, huskede han på. Lars Dyrskjøt blev som 84-årig slået ihjel i et slag mod svenskerne i 1644. Hans kun 35-årige enke sad tilbage med fire sønner, hvoraf den 14-årige Peder var den ældste. Den unge enke giftede sig året efter med Niels Christensen fra Burholt. Der skulle nu findes en plads til Peder. Hans lyst var at komme til at beskæftige sig med skriftlige og boglige sysler. I 1645 blev han skriverdreng hos slotsskriver og rådmand Rasmus Jensen Holst i Aalborg. Senere kom han til København. Her fik han en benskade og måtte tage hjem for at blive helbredt. Da han igen blev i stand til at arbejde, blev han skriver hos fru Ida Gioe på Vrejlev Kloster. Her kom han til at kende flere historisk interesserede og lærde personer. I 1650 blev han ramt af en sygdom, der gjorde ham svært tunghør. Han kunne derfor ikke beholde sin plads, som han havde haft i godt to år. To år senere blev han skriver hos fogeden på Aastrup, hvor han blev til 1675. Det er åbenbart lykkedes Peder Dyrskjøt at opspare nogle penge, for i 1670 havde han købt to huse i Sterup og to i Svennum samt et bondegods. I 1675 giftede han sig med Kirsten Jensdatter Sten. I 1689 ejer han en del steder i Jerslev sogn, men selv om han nu er sin egen herre, vides det ikke, om han får bedre tid til at ofre sig for sine videnskabelige interesser. Til Jerslev I 1690'erne flyttede Peder Dyrskjøt til Jerslev sogn, hvor han kom til at bo i Kner eller Knerø, der for længst er nedlagt og måske lagt ind under Huult, som han også ejede. Biskop Jens Bircherod i Aalborg, der også var historisk interesseret, satte sig i forbindelse med Peder Dyrskjøt, hvilket bl.a. medførte en livlig brevveksling. Dyrskjøt lånte bøger af biskoppen og gav til gengæld biskoppen de oplysninger, han sad inde med. Dyrskjøt bestemte, at efter hans død skulle biskoppen have alle hans boglige og skriftlige efterladenskaber, da han ikke var sikker på, at hans børn ville passe på dem. Peder Dyrskjøt besøgte ofte Jerslev præstegård, hvor han undertiden var sammen med biskoppen. Han havde også kontakt til en fru Kristine Bech og hendes døtre i Vrå. De gav ham mange historiske oplysninger, som han omhyggeligt nedskrev. Han fandt det meget værdifuldt at få de gamle folkeminder optegnet, idet han skriver: "Der er mange Steds i Sognene adskillig Snak om Høje (og) Begravelser i den hedenske Tid. Enten det nu er Fabel eller ikke, burde det dog lige godt opskrives," og han tilføjer: "De, der ikke vil tro det, må lade være." I sine sidste år har Peder Dyrskjøt siddet i tarvelige omgivelser på sin gård i Jerslev sogn, plaget af sygdomme og alderdomssvækkelse, men alligevel fordybet i bøger og optegnelser. Han døde i 1707. Peder Dyrskjøt tog sig ikke alene af sit lands, men også af sin egns historie, og kan derfor betegnes som vort lands første lokalhistoriker.

At Peder Dyrskjøt ikke blev glemt ses af, at " Historisk Samfund i Hjørring" har rejst en mindesten for ham. Stenen blev afsløret den 26. oktober 1924 og fik sin plads foran Jerslev Kro. Stenen bærer indskriften: En Bonde brav, en Forsker klog, der Fædres Færd fra Glemsel drog. Stenen blev senere flyttet til en plads i umiddelbar nærhed af Jerslev Kirke, hvor det menes, at Peder Larsen Dyrskjøt er begravet. Kilde: Vendsyssels Årbog 1925.

kilde: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Bonde/Peder_Dyrskj%C3%B8t

Peder Larsen Dyrskjøt

Peder Dyrskjøt, Peder Larsen Dyrskjøt (Dyrskøt), 10.4.1630-13.10.1707, lærd bonde. Født i Ågård, Ørum sg., Vendsyssel, død i Jerslev, begravet sst. D. var på fædrene side af ditmarsisk storbondeæt og på mødrene af den vendsysselske æt Kjærulf.

Faderen faldt som bøndernes anfører i træfningen med svenskerne ved Nørre Sundby 1644, og D. kom da på skriverstuen hos slotsskriver Rasmus Holst i Ålborg indtil dennes død 1647 hvorefter han blev skriver hos borgmester Find Trellund i Kbh. 1648 tvang en benskade ham til at rejse hjem, og bødlen i Ålborg kurerede ham.

Han blev så håndskriver hos fru Ide Gøye på Vrejlevkloster og blev 1650 her angrebet af plettyfus der medførte en stedse vedvarende tunghørighed hvorfor han 1651 fratrådte stillingen; 1652 blev han underskriver hos lensmanden på Åstrup, og her var han indtil 1675 da han købte Østergård i Bagterp ved Hjørring og giftede sig.

Økonomiske forhold tvang ham 1690 til at sælge denne gård, og han flyttede så til Jerslev sogn hvor han allerede 1670 havde købt en del småejendomme, bl.a. den lille gård Kner hvor han tog ophold.

Fra faderen havde han arvet historiske interesser, og allerede som ganske ung begyndte han at læse alt det historiske stof han kunne få i hænde, ligesom at tilegne sig kendskab til tysk og i nogen grad til latin. Hans skriverstilling førte ham i forbindelse med en mængde adelspersoner og andre af hvem han lånte slægtebøger, ligprædikener og gamle arkivalier som han excerperede eller afskrev til sine historiske og genealogiske samlinger, og tid efter anden erhvervede han en betydelig bogsamling.

Da Jens Bircherod 1693 blev biskop i Ålborg fik han i ham en værdifuld og forstående arbejdsfælle, og de bistod hinanden i deres historiske syssel. D. testamenterede sine store samlinger til biskoppen, men efter dennes død 1708 blev de spredt. Ligesom Peder M. Resen ca. 1675 benyttede optegnelser af D. til sit Danske Atlas har senere historikere som Jacob Langebek, P. F. Suhm, Terkel Klevenfeldt, R. Nyerup m.fl. udnyttet dem, og N. Hancke har udgivet D.s breve til Bircherod (i uddrag) i Saml. t. jydsk hist. og top. En del af D.s håndskrifter er i original eller afskrift i Det kgl. bibliotek, men en samlet redegørelse for hans forfatterskab foreligger ikke.

Familie

Forældre: ridefoged til Ålborghus Lars Pedersen D. (1560-1644, gift 1. gang med Karen Nielsdatter) og Maren Pedersdatter (1608-89, gift 2. gang 1645 med Niels Christensen af Burholt). Gift ca. 1675 med Kirsten Sten, død ca. 1700, d. af delefoged til Sejlstrup Jens Sørensen S. i Sønder Vrå.

Ikonografi

1924 rejste Historisk samfund for Hjørring amt en mindesten for D. i Jerslev by.

Bibliografi Breve i Borgervennen 1799 375f 379-84 389-92; sst. 1800 150-52 og i Saml. til jydsk hist. og top. III, 1870-71 225-83. \endash Chr. Petresch Christensen i Vendsysselske årbøger VI, 1925 121-40 (om D.s slægt). R. Nyerup i Borgervennen. 1799 365-68. Georg Østergaard i Vendsysselske årbøger VI, 1925 98-120. \endash Optegn, i Kgl. bibl. Repertoricum diplomaticum 2.r VIII, 1936 457-63.

Billede

Peder blev gift med Kirsten Jensdatter Steen [1424] [MRIN: 319]. (Kirsten Jensdatter Steen [1424] blev født cirka 1643 i Vrå Sogn, Børglum, Hjørring Amt,4 døde i 1728 i Svennum, Jerslev Sogn, Børglum, Hjørring Amt 5 og blev begravet den 24 Okt. 1728 i Jerslev Sogn Kirkegård 5.)


Billede

Kilder


1 Vendelboslægt i 450 år, Marion Jensens arkivalier.

2 KB Jerslev sogn, Børglum, Hjørring amt 1684-1801, Opslag 195.

3 Geni, https://www.geni.com/people/Peder-Dyrskj%C3%B8t-Kj%C3%A6rulf/6000000010931516123.

4 KB Jerslev sogn, Børglum, Hjørring amt 1684-1801, Opslag 205.

5 KB Jerslev sogn, Børglum, Hjørring amt 1684-1801, Opslag 204.


Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 27 Maj 2021 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af Jettesoerensen048@gmail.com